HENVISNING TIL PSYKOLOG
Gives kun til følgende psykologiske problemstillinger på det offentliges regning:
-
Røveri-, volds- og voldtægtsofre
-
Personer, der inden de fyldte 18 år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb
-
Trafik- og ulykkesofre
-
Pårørende til alvorligt psykisk syge personer
-
Personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom
-
Pårørende til personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom
-
Pårørende ved dødsfald
-
Personer, der har forsøgt selvmord
-
Kvinder, der, som følge af misdannelser eller lignende ved barnet, får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge
-
Personer med let til moderat depression fra 18 år
-
Personer med angst og OCD mellem 18 og 37 år
Tilskud til psykologhjælp er normalt betinget af:
-
At patienten har skriftlig henvisning fra alment praktiserende læge
-
At henvisningen til psykologhjælp ikke er udstedt senere end 6 måneder efter den begivenhed, der er årsag til henvisningen, indtrådte. Tidsbegrænsningen gælder dog ikke i forbindelse med incest/seksuelle overgreb eller ved depression.
-
At psykologen er tilknyttet sygesikringen - dvs. psykologen har gennemgået en klinisk efteruddannelse og er offentligt autoriseret
Der ydes tilskud til maksimalt 12 konsultationer, som kan gives som individuelle konsultationer, som to personers konsultationer eller som gruppe-konsultationer (depressive kan dog opnå op til 2 x 12 samtaler efter henvisning fra egen læge).
Den enkelte patient kan frit vælge, hvilken psykolog - tilknyttet sygesikringen - der ønskes behandling hos.